dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Region går imod Sundhedsstyrelsen

Fortsætter planlægning af private fødeklinikker trods advarsler
KORT NYT
19. JUN 2012 7.06

SJÆLLAND: Selv om Sundhedsstyrelsen har advaret om risikoen, går Region Sjælland videre med sin plan om op til tre private fødeklinikker på Sjælland. Et flertal i regionens forretningsudvalg satser i hvert fald stadig på at gennemføre planen og udbyde opgaven, skriver Sjællandske.

Sundhedsstyrelsen betegnede det for nylig som uhensigtsmæssigt at flytte op mod 600 fødsler årligt til private klinikker, blandt andet på grund af risikoen for mødre og børn, hvis der opstår komplikationer. Venstres gruppeformand, Jens Stenbæk, forstår ikke styrelsens bekymringer.

- Der vil være samme lave risiko som ved hjemmefødslerne. Det er uforståeligt, at Sundhedsstyrelsen skaber utryghed om det, der er lovligt i dag, siger han og tilføjer, at hjemmefødslerne foregår uproblematisk.

Derimod mener Socialdemokraterne, at Sundhedsstyrelsens advarsel bekræfter deres betænkeligheder.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/region-gaar-imod-sundhedsstyrelsen

GDPR