dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Regeringen og regionerne er enige om næste års økonomi

500 mio. kr. mere til sundhedsområdet i 2018, men produktivitetskravet på to pct. står ved magt
6. JUN 2017 21.35

Der er indgået en aftale om regionernes økonomi næste år, oplyser parterne efter at være nået til enighed i Finansministeriet tirsdag aften.

Aftalen betyder, at regeringens krav om en produktivitetsstigning på to pct. står ved magt. Til gengæld får regionerne 500 mio. kr. ekstra til et løft af sundhedsområdet, ligesom der er afsat penge til ekstra pladser på psykiatriområdet. 

Samtidig skal der på anlægssiden investeres syv mia. kr. i sundhedsvæsnet, og de penge skal blandt andet bruges på byggeriet af de nye supersygehuse. 

Derudover er det aftalt, at man skal foretage en analyse af styringen på sundhedsområdet for at blive klogere på, hvad der virker og ikke virker. På samme måde skal man finde ud af, hvordan man kan mindske bureaukratiet på sundhedsområdet, ligesom der skal findes tværgående løsninger til gavn for borgere og virksomheder.

Ritzau+mk

Hovedelementer i aftalen

  • De regionale sundhedsudgifter løftes med 0,5 mia. kr. til 111,9 mia. kr. i 2018.
  • De regionale anlægsudgifter udgør 7,2 mia. kr. i 2018.
  • Udgifterne til regional udvikling udgør 3,1 mia. kr. i 2018.
  • Der fastsættes et loftsbelagt niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,2 mia. kr. i 2018 med tillæg af afløb fra puljer med statsligt projekttilskud. Anlægsniveauet for kvalitetsfondsbyggeri udgør 4,8 mia. kr. i 2018. Kvalitetsfondsbyggeriet realiseres fortsat i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer.
  • Med henblik på at fremme offentligt-privat samarbejde etableres en deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. i 2018, hvor der kan søges om dispensation fra deponeringsforpligtelsen i lånebekendtgørelsen. Der etableres en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 650 mio. kr. i 2018 
  • Den nuværende styringsmodel på sundhedsområdet fastholdes i 2018, herunder produktivitetskravet på 2 pct. De nuværende muligheder med at få godtgjort aktivitet i forbindelse med omlægninger fastholdes, herunder indsatser for øget forebyggelse og kvalitet, som gavner patienten og kan forebygge indlæggelser
  • Som en del af sammenhængsreformen har regeringen lanceret en samlet gennemgang af styringen på sundhedsområdet, der skal komme med forslag til en bedre styring fremadrettet. Arbejdet afsluttes i foråret 2018.
  • Der igangsættes blandt andet analyser af regionernes administration, kapacitetsanvendelsen på de psykiatriske sygehuse og de medicinske afdelinger og af organiseringen af de fælles akutmodtagelser.


Læs eller download økonomiaftalen.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/regeringen-og-regionerne-er-enige-om-naeste-ars-okonomi

GDPR