Dagligdags forbrugsgoder som plastre, engangshandsker, engangsvaskeklude, gaze, gazeservietter, cremer, vådservietter, håndsprit, spritservietter og andre tilsvarende produkter kan være netop det - dagligdags forbrugsgoder - men de kan også være behandlingsredskaber og hjælpemidler eller integrerede dele af samme og udgøre merudgifter, som for syge og handicappede skal håndteres efter forskellige regelsæt i serviceloven og sundhedslovgivningen.
Hvad og hvordan har Ankestyrelsen pindet ud i en principafgørelse baseret på en række sager. Principafgørelsen klargør, hvornår noget er et behandlingsredskab og omfattet af sundhedslovgivningen, hvornår det er et hjælpemiddel og omfattet af den sociale lovgivning, og hvornår det falder under servicelovens regler om forbrugsgoder eller nødvendige merudgifter.
Principperne er udledt af fem konkrete sager.
- Bedøvelsesplastre til en insulinpumpe skal ikke betales af kommunen, men af det sygehus der har udleveret insulinpumpen, hvis plastrene vurderes nødvendige.
- Plastre til en benprotese er en integreret del af den bevilgede benprotese. Kommunen skal derfor også bevilge de nødvendige plastre.
- Creme, gaze, vådservietter og handsker til en person med funktionsnedsættelse på grund af tarmproblemer er forbrugsgoder til afhjælpning, og kommunen kan ikke afslå at betale dem med henvisning til, at de er merudgifter.
- Fedtcreme og vaskegel til en person med funktionsnedsættelse på grund af hudproblemer er ikke forbrugsgoder til afhjælpning, men muligvis nødvendige merudgifter, som kommunen skal vurdere, om kan bevilges.
- Spritservietter til brug ved blodsukkermålinger på grund af diabetes kan muligvis betragtes som en integreret del af et bevilget hjælpemiddel (måleapparat til blodsukker), og kommunen skal vurdere, om de kan bevilges efter reglerne om nødvendige merudgifter.
Læs principafgørelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.