I stedet for at blive behandlet på sygehusene skal flere syge fremover behandles derhjemme og i deres nærmiljø. Det bliver et centralt element i en kommende stor sundhedsreform, som regeringen ventes at præsentere senere i år, skriver Berlingske.
Udspillet vil lægge op til at belønne regionerne økonomisk for at reducere antallet af dyre behandlinger og kontroller på deres hospitaler og bidrage til at øge antallet af forløb ude i kommunerne. Her skal behandling ske med støtte fra praktiserende læge, kommunal sundhedstjeneste og digitale løsninger, hvor blandt andre diabetespatienter via fx video og internet kan være i kontakt med læger og sygeplejersker og hjælpes til at klare en stor del af behandlingen selv.
Hvilke grupper af patienter der kan flyttes ud fra hospitalerne, uden at kvaliteten forringes, er Sundhedsstyrelsen ved at se på, påpeger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) over for avisen.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.