MIDTJYLLAND: Et nyt døgntilbud i Ulfborg er godkendt og klar til at åbne som afløser for et nuværende på samme adresse, som Region Midtjylland tidligere i år besluttede at lukke efter kritik fra Socialtilsyn Midt. Samtidig skifter stedet navn fra Skovhuset til Ulfborghus.
Det nye tilbud Ulfborghus er godkendt af både region og socialtilsyn og får plads til 12 børn og unge i alderen 5-18 år, som ikke kan bo hjemme på grund af en autismediagnose med stor kompleksitet. Det tidligere tilbud Skovhuset havde 18 døgnpladser til 5-18-årige og dertil to døgnpladser til voksne i alderen 18-25 år.
Siden beslutningen i sommer om at lukke Skovhuset, er bygningerne blevet renoveret, og samtidig med at målgruppen for institutionen er blevet ændret, har personalet har været gennem et intensivt efteruddannelsesforløb.
- Vi har arbejdet meget målrettet. Både med rammerne, hvor der er blevet indrettet to afdelinger til henholdsvis børn og unge, men også med at efteruddanne personalet, så vi alle er opdaterede med nyeste viden om, hvem vi arbejder med og hvordan, siger viceområdechef Janne Martinussen.
Hun mener, at 'det har været sundt, ikke bare for os, men for hele Specialområdet Børn og Unge i Region Midtjylland, at vi har skullet se på os selv med nye øjne efter kritik fra Socialtilsyn Midt'. Processen har gjort, at 'vi er blevet langt skarpere', siger hun.
Opkvalificeringen af personalet gælder ikke kun Skovhuset/Ulfborghus. Alle ansatte inden for Specialområdet Børn og Unge er i gang med samme efteruddannelse, som fagpersonalet på Ulfborghus har gennemgået, oplyser socialdirektør Ann-Britt Wetche.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.