Rapport: Særlige psykiatripladser skal justeres for at fungere

Det var på en dyster baggrund, at et folketingsflertal for fire år siden vedtog at oprette en række særlige pladser i psykiatrien.

Forud var gået fem drab på medarbejdere på socialpsykiatriske botilbud og herberg i årene 2012-2016. Derfor var der brug for en specialiseret indsats for en mindre gruppe særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser, udadreagerende og uforudsigelig adfærd mv., mente flertallet i juni 2017.

Ret hurtigt viste det sig dog, at de nyoprettede pladser ofte stod tomme. Og det er stadig et problem, omend aftagende, viser en ny rapport fra Vive, som ifølge en aftale fra dengang har evalueret ordningens første tre år for Socialministeriet.

Pladserne har kostet kommunerne i alt 432 mio. kr. over de tre år 2018-2020, og heraf er de 164,7 mio. kr. eller 38 pct. gået til betaling for ubrugte pladser. Selvom procentdelen er faldet fra 55 det første år til 29 i 2020, var det stadig 50,5 mio. kr., der sidste år blev brugt på at betale for tomme pladser.

Den manglende udnyttelse af pladserne skyldes blandt andet det indbyggede dilemma i, at de er rettet mod personer med svære lidelser og uforudsigelig adfærd, men at der stadig er tale om frivillige ophold, som personerne selv skal give samtykke til.

Anbefalinger til ændringer

Evalueringen viser til gengæld også, at en stor andel af de involverede fagpersoner, borgere og pårørende angiver, at de særlige pladser er et relevant og virksomt tilbud. Derfor handler pladsernes fremtid om dels at justere rammevilkårene, dels at udvikle og konsolidere den indsats, der er under udvikling på de særlige pladser.

Rapporten kommer med flere anbefalinger:

• Der bør laves en enklere finansieringsmodel i stedet for den nuværende, hvor der er stor kommunal medfinansiering, og hvor den bidrager til en i forvejen fastslåst strid om, hvordan ansvaret bør fordeles mellem kommuner og regioner.
• Kapaciteten bør udnyttes bedre. Det kan ske ved at åbne yderligere for henvisninger fra almen psykiatri og/eller konvertere nogle pladser til almen psykiatri, og det kan ske ved at nedjustere antallet af særlige pladser til det halve, hvis de eksisterende rammevilkår fastholdes.
• Der bør deles flere erfaringer, blandt andet ser Midtjylland og Nordjylland ud til at være bedre end de øvrige til at håndtere misbrug og finde relevante botilbud efter endt ophold.
• Der bør laves bedre botilbud, der kan rumme borgerne efter endt ophold.
• Der bør kigges mere på effekter og omkostninger ved de særlige pladser.

Penge ud af vinduet

KL kalder på baggrunden af rapporten de særlige pladser uhensigtsmæssige og foreslår - som tidligere - at omlægge dem til almindelige sengepladser i psykiatrien, men forbeholdt borgere med længerevarende behandlingsbehov.

- Vi står med et specialiseret socialområde, hvor flere og flere borgere får brug for kommunernes hjælp og støtte. De skal selvfølgelig have hjælp, og det lægger et pres på kommunernes budgetter. Og når vi så kan se, at vi har kastet penge direkte ud ad vinduet til pladser, der har stået tomme, så må vi selvfølgelig lave dem om, siger Ulrik Wilbek (V), formand for KL's Socialudvalg og Viborg-borgmester.

Han bider mærke i den del af evalueringen, som efterlyser kommunale botilbudspladser til nogle af de borgere, som har de sværeste problemstillinger og kræver en længerevarende kommunal indsats.

- Der er ingen tvivl om, at der er gjort faglige erfaringer her, som vi skal have bragt ind i videre arbejde på området, og i de drøftelser, der skal være om pladsernes fremtid, siger Ulrik Wilbek.

Læs hele rapporten her.