
RANDERS: Det har førhen været en tidskrævende proces for sagsbehandlerne i Borgerservice i Randers at vurdere, om pensionister kunne få udbetalt helbredstillæg for fodbehandlinger.
Men den tid er efterhånden ved at være forbi, efter at kommunen har udviklet en robot, som klarer udregningerne. Hvis borgernes fodplejere bruger appen WorkLet, overføres fakturaerne automatisk til appen, hvorefter robotten udregner helbredstillægget. Ifølge kommunen reducerer det ventetiden med to måneder.
Birgitte Guldberg, borgerservicechef i Randers Kommune, fortæller, at den nye teknologi bl.a. sparer sagsbehandlerne for en masse papirarbejde. Og for borgerne betyder det helt konkret, at de slipper for at skulle bestille tid og gå fysisk ned til Borgerservice med fakturaen.
- Sagsbehandlerne kan nøjes med at kigge på robottens udregninger, og på den måde kan de lynhurtigt overskue, om borgerne skal have udbetalt tillæg, og derefter sætte det til udbetaling, siger hun til DK Nyt.
Robotten er i virkeligheden et lille computerprogram, som kan arbejde i baggrunden, mens medarbejderne laver andre opgaver. Borgerservice har tidligere haft en medarbejder ansat, som tre gange om ugen hentede fakturaer i et dueslag og lavede beregningerne med en lommeregner.
Skal bruges i andre lignende sammenhænge.
Robotten er lavet af Randers Kommunes Digitaliseringsafdeling, og den er bygget, så den i fremtiden kan bruges i andre lignende sammenhænge.
Det kan være at robotten skal udregne helbredstilskud til for eksempel fysioterapi, psykolog og kiropraktik. Kommunens digitaliseringsafdeling arbejder lige nu på at afdække hvilke af kommunes opgaver der kan løses af en robot, så de i fremtiden også kan blive automatiserede.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.