AARHUS: Rådmanden har ikke styr på økonomien, og derfor bør hun overveje, om hun stadig skal være rådmand. Så kontant lyder udmeldingen fra Socialdemokraterne i Aarhus, efter at rådmanden for Sundhed og Omsorg, Jette Skive (DF), meldte ud onsdag, at hun forventede et underskud på 33 mio. kr. i magistratet for 2014. Det skriver Aarhus Stiftstidende.
- Vi synes, det er dybt bekymrende, at rådmanden ikke har mere styr på sin butik, og at hun præsenterer så stort et underskud. Hvis ikke hun kan styre sit område, burde hun hellere overveje, om hun fortsat kan påtage sig posten som rådmand, siger Lotte Cederskjold (S), politisk ordfører for Socialdemokraterne.
Men rådmanden afviser blankt. Underskuddet i Sundhed og Omsorg skyldes ifølge Jette Skive, at der er kommet flere ældre, og at kommunerne i forlængelse af kommunalreformen i 2007 blev pålagt nye opgaver, så som genoptræning og bostøtte til ældre. Hun forudser derfor besparelser og serviceforringelser på ældreplejen, hvis ikke byrådet finder penge til området ved de kommende budgetforhandlinger.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.