Professor: Svært at være patient i Danmark

Sengepladserne er blevet færre, behandlingen er mere specialiseret, og patienterne udskrives hurtigere.

Kommunerne har overtaget flere opgaver, der tidligere blev løst af sygehusene - eksempelvis hjemmedialyse, kemoterapi, blodtransfusioner, intravenøs behandling med medicin eller ernæring. I mange tilfælde er det sket, uden at det har været aftalt, ligesom der ikke altid er fulgt penge med.

Regioner, kommuner og læger venter alle på den sundhedsreform, regeringen har stillet i udsigt. Regeringen har meldt ud, at den inden næste folketingsvalg vil fremlægge et udspil til en reform af sundhedsvæsnet.

Onsdag er der høring i Folketingets sundhedsudvalg om, hvordan det skal lykkes at få et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Frede Olesen, professor i almen medicin ved Aarhus Universitet, er oplægsholder til høringen.

I din verden, hvordan ville det gode sundhedsvæsen så se ud?

- Det ville se væsentligt ud, som det gør nu, men med en hel del justeringer. Dels i det kommunale setup, dels i det regionale setup. Men grundlæggende er det et godt sundhedsvæsen, vi har at bygge videre på.

Hvem har ansvaret for, at vores sundhedsvæsen ikke hænger sammen i dag?

- En af de store årsager er, at vi har udtyndet ansvaret med rigtig mange specialer på sygehusene, som hver især tager ansvaret for en nyre, en lever eller en fod. Vi mangler et sted på sygehusene, der tager overordnet ansvar.

Når du siger, at der ikke er én ansvarlig, mener du så i kontakten til den enkelte patient?

- Helt bestemt. Vi ser i disse år en voldsom stigning i multisyge og ældre patienter. Men de bliver fuldstændig tabt i den enorme mængde af kontaktpersoner, som samtidig har svært ved at koordinere indbyrdes og sikre, at de har den rigtige information. Det gør det rigtig svært at være patient.

Er det ikke godt, at vi har forskellige specialer, som kan behandle forskellige sygdomme?

- Man kan sige, at vi er endt i et dilemma i sundhedsvæsnet. For specialerne har givet os nogle enorme succeser på hjerteområdet, kræftområdet og diabetesområdet. Hvis du som forholdsvis rask person får en enkelt sygdom, så får du fantastisk behandling. Problemet er, at de ikke rigtig skaber den helhed, som mange har behov for.

Kunne problemet løses, hvis opgaven lå hos enten regioner eller kommuner?

- Det er jeg nok lidt skeptisk overfor. Uanset om vi kun havde ét besluttende organ, så tror jeg, vi ville få en masse snitflader. Det, man skal gøre nu, er at arbejde videre med de fem regioner og 98 kommuner.

Var det en fejl, da man i sin tid gav kommunerne mere ansvar?

- Nej, det tror jeg ikke. For det fremtidige sygdomsmønster med de mange gamle og multisyge gør, at vi bliver nødt til at satse på at styrke primærsektoren ganske meget. Og det tror jeg kommunerne langt hen ad vejen bedst kan stå for. Jeg synes dog, regionerne har svigtet deres ansvar for at lede et samlet sundhedsvæsen, og derfor må kravene til, hvordan regionerne driver sundhedsvæsenet - og ikke bare sygehusvæsenet - justeres.

Ritzau