Privathospitalerne får en nøglerolle i at indhente det efterslæb i behandling af andre end corona-relaterede sygdomme, som er opstået i sundhedsvæsnet på grund af det beredskab, der har haft førsteret til kapaciteten. Regeringen har aftalt med Danske Regioner, at regionerne foruden deres egen formåen skal supplere med private sygehuse og klinikker, oplyser Sundhedsministeriet.
Køen af ubehandlede patienter skal ned på samme niveau som før coronaen satte dagsordenen. Hospitalerne skal opretholde kapacitet til behandle corona-patienter, men samtidig skal de også modtage og behandle patienter med andre sygdomme. Til sidstnævnte kan regionerne inddrage ledig privat kapacitet, men under den forudsætning at der ikke sker underminering af bemandingen på de offentlige sygehuse.
De private aktørers indsats skal ske med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens faglige plan og løbende retningslinjer fra samme. De skal koncentrere sig om de patienter, der har størst behov, er det aftalt.
Behovet for at inddrage private sygehuse og klinikker er opstået, fordi regionerne fik lov til at se bort fra tidsfrister i diverse regler for udrednings- og behandlingsret, da coronakrisen skulle adresseres. Den omstilling har samlet set betydet en aktivitetsnedgang på flere områder, som nu skal indhentes.
Det er en del af aftalen mellem regeringen og Danske Regioner, at ventetidspuklen skal monitoreres løbende for at følge udviklingen.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.