
Regionerne kæmper en kamp for at kunne leve op til det otte ugers udredningskrav, som rammer psykiatrien fra 1. september. Som Avisen Kommunen tidligere har beskrevet, kæmper især Region Midtjylland og Region Hovedstaden med at få nedbragt de lange ventetider.
Regionerne indkøber blandt andet ekstra kapacitet hos private psykiatriske klinikker. Men kravene til udredningen hos private er ikke de samme som i den offentlige psykiatri. Således kræves det i de udredningspakker, som regionerne har indgået med private aktører, at den første kontakt i udredningsforløbet gennemføres af en speciallæge i psykiatri. I det offentlige tillader man specialuddannede psykologer og sygeplejersker at stå for det første møde i udredningsprocessen.
- Man kan få den opfattelse, at regionerne har fået til opgave at få så mange igennem systemet så hurtigt som muligt uden øje for kvaliteten i behandlingen, siger Jesper Karle, direktør og speciallæge i psykiatri hos PP Clinic, som er en psykiatrisk privatklinik.
Torsten Warrer, klinikchef og psykiater hos privathospitalet Hejmdal, mener, at det er unfair, at private skal byde ind ved offentlige udbud, hvor de er underlagt krav, som den offentlige psykiatri ikke skal leve op til.
- Hvis vi skal lave noget, som det offentlige skal lave, så skal vi vel lave det på lige vilkår, siger han.
Abonnenter på Kommunen kan læse hele artiklen her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.