To nye aftaler indgået tirsdag sænker priserne på sygehusmedicin og sætter loft over medicinpriser på apotekerne, oplyser Sundhedsministeriet, der sammen med Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen står bag aftalerne. De nedsætter over fire år listepriserne på sygehusmedicin med i alt 12,5 pct. og forhindrer frem til 2022 apotekternes maksimalpriser i at stige.
- Det her er et meget stærkt resultat, der sørger for, at vi i alt får 15 pct. billigere medicin til vores sygehuse i de kommende år, end vi ville have fået uden aftalen, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i en kommentar.
- Derudover er jeg rigtig glad for at vi sikrer, at priserne på den medicin, man køber på apotekerne ikke stiger. Det giver en vigtig tryghed, især for de mange danskere med kroniske sygdomme, der hver dag bruger receptpligtig medicin, siger Ellen Trane Nørby.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.