Manglen på sygeplejersker presser skadestuerne i en grad, så sygeplejersker bliver udbrændte, og patienter bliver ramt, siger Dansk Sypeplejeråd: "Det går ud over patienterne, som kan komme til at ligge og vente i timevis. De kan opleve, at et vagthold går hjem, uden at de har nået at undersøge dem, og der foreligger en plan for deres videre forløb. Det er meget voldsomt", siger formanden for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen til Berlingske. Og Danske Regioner erkender problemerne:
- Det er rigtigt, at vi oplever et pres på akutafdelingerne, for der kommer mange flere patienter ind, og niveauet er fortsat højere end før corona. Det betyder ikke, at vi skal acceptere tingenes tilstand. Tværtimod. Det understreger behovet for at tænke nyt, siger formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach (R),
Danske Regioner oplyser til avisen, at der arbejdes på en række indsatser på akutområdet for at forebygge, at patienterne har brug for at komme ind på akutafdelingerne. For eksempel kører paramedicinere ud og hjælper akut syge i eget hjem, så de ikke behøver komme ind på skadestuen, ligesom andre faggrupper som farmaceuter og farmakonomer kommer i spil.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.