HJØRRING: Behandlingen af et endeligt anlægsregnskab for et nyt sundhedscenter endte i grin og latter i byrådssalen i Hjørring, da Henrik Jørgensen (V) ikke bare måtte æde sine ord, men også sin hat, skriver Nordjyske.
Det begyndte med, at Mai-Britt Beith Jensen (S) drillede sin byrådskollega Henrik Jørgensen. Han sagde i sin tid, at han ville æde sin hat, hvis byggeriet af Sundhedscentret kunne holdes under 25 mio. kr. Det troede han nemlig ikke på, da byrådet i 2015-2016 bevilligede penge til Sundhedscentret i den tidligere sygeplejeskole. Men projektet blev godt 900.000 kr. billigere end beregnet, og Mai-Britt Beith Jensen tog derfor en lille rød nissehue frem, som hun tilbød Henrik Jørgensen at smage på, hvis han skulle have glemt sin hat? Det vakte stor moro i byrådssalen.
Henrik Jørgensen svarede dog ligeså muntert igen. Han tog en chokoladekopi af sin bowlerhat op fra en hatteæske, bed et stykke af hatteskyggen, og blev derfor centrum for byrådskollegernes filmende mobiltelefoner.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.