Hver femte patient og hver fjerde pårørende har oplevet fejl i behandlingen, når kommunen eller egen læge overtager patienten fra hospitalet, fordi informationer om patienters behandling, sygehistorie og medicin går tabt mellem hospitalet og kommunen eller egen læge.
Det oplever hver femte patient og hver fjerde pårørende, skriver fagbladet Sygeplejersken. Og det er et problem, mener Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd:
- Hvis man anstrengte sig lidt, ville problemerne blive løst så let som ingenting. Det er et spørgsmål om at gøre sig umage med at bringe informationerne videre i sundhedsvæsnet.
Dansk Sygeplejeråd står bag spørgeskemaundersøgelsen, som altså siger, at patienter og pårørende oplever en klodset overgang mellem hospitalet og behandling ved egen læge.
- Vi bliver nødt til at få systemerne til at hænge bedre sammen, så det ikke er patienten, der selv er ansvarlig for at bære data videre, siger Grete Christensen.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.