dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Region Midtjyllands hospitaler giver landets bedste patientoplevelse, mener patienter (foto: Polfoto).

Patienter mest tilfredse med Region Midtjylland

Landsdækkende patientundersøgelse viser størst tilfredshed med hospitalerne i Region Midtjylland
28. APR 2014 15.46

MIDTJYLLAND: Hospitalerne i Region Midtjylland giver landets bedste patientoplevelse. Det er i hvert fald konklusionen ifølge den seneste 2013-udgave af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP).

I alt er ca. 133.000 patienter blevet adspurgt, hvordan de har oplevet både ambulante og indlagte ophold i løbet af august-oktober 2013 på landets hospitaler. Her har 94 pct af de indlagte patienter på Midtjyllands regionshospitaler svaret, at de forlod sygehuset med et 'godt' eller 'virkelig godt' samlet indtryk.

Det glæder selvfølgelig formanden for Regionsrådet for Region Midtjylland, Bent Hansen (S).
- Det er selvfølgelig en stor anerkendelse af vores personale, at patienttilfredsheden i Region Midtjylland igen er i top. Sagt på jysk: 'Det er ikke så ringe endda', siger han.

Sidste år blev Region Midtjylland placeret som tredjebedste i en tilsvarende undersøgelse.

Stadig grund til forbedringer
I modsatte skala er Regions Hovedstadens hospitaler, som for andet år i træk får den hårdeste kritik af helhedsoplevelsen blandt både ambulante og indlagte patienter.

Imens Region Syddanmark ligger i midten af tilfredsheds-skalaen blandt patienterne. Men det skal blive bedre, lover Regionsrådsformand i region Syddanmark, Carl Holst (V).

- Det ligger os meget på sinde, at vi tilbyder patienterne en virkelig god oplevelse, hvor de mener, at de får den behandling, information og omsorg, de har behov for. Det har vi forpligtet os til i den sundhedsplan, der trådte i kraft ved årsskiftet, og derfor forventer vi også at se en forbedring næste år.

Du kan læse undersøgelsen her

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/patienter-mest-tilfredse-med-region-midtjylland

GDPR