NORDJYLAND: Aalborg Universitetshospitals Sygehus Syd har automatiseret udleveringen af prøverør til blodprøver, så patienterne selv henter dem ved indgangen ved at køre deres sygesikringbevis gennem en automat, skriver DR Nordjylland. Den spytter så en lukket plastpose ud med mærkede blodtagningsrør og sparer derved både bureaukrati og ventetid, foruden at der vil ske færre fejl.
- Selvom du er meget, meget omhyggelig som bioanalytiker, vil der være en promille eller en halv promille, der bliver mærket forkert, når man tager sig af mange tusinde rør, og det undgår man jo ved at have et automatiseret system, siger ledende overlæge Annebirthe Bo Hansen fra Klinisk Biokemisk Klinik. Hun venter at tre ud af fire patienter vil kunen benytte automaten, resten kan følge den gammelkendte procedure ved at henvende sig ved en skranke, hvor mærkning og udlevering af rør udføres manuelt.
Automaten er den første af sin slags i Danmark og muligvis i hele verden, oplyser hospitalet. Tidligere har Aalborg Universitetshospital også etableret et 1,6 kilometer langt underjordisk rørsystem til at sender blodprøver frem og tilbage mellem de store sygehusafdelinger i Aalborg.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.