Trods stort politisk fokus i en årrække er de ældres fysiske og psykiske helbred ikke blevet bedre siden 2010, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen om ældres sundhed. Ikke-forbedringen udfordrer sundhedsvæsenet, der er dimensioneret, efter at mange i den voksende ældrebefolkning fremover vil være rimeligt selvhjulpne.
- Det må få os til at se på, hvordan vi kan skrue op for forebyggelsen og få flere ældre ind i nogle fællesskaber og sikre mere fysisk aktivitet. Kommunerne må også have mere fokus på aktiv pleje, siger Sundhedsstyrelsens enhedschef for Forebyggelse, Niels Sandø.
Indsatsen kan efter hans mening passende starte, når folk går fra arbejdsliv til pensionisttilværelse.
- Der går man fra givne rammer til en mere løs ramme for livet. Derfor kan det være vigtigt at overveje, hvor ens nye fællesskaber skal være fremover, hvis for eksempel ægtefællen falder bort, siger Sandø.
Han mener, at mange kommuner gør det godt.
- Men det kan stadig gøres bedre. Foreninger og pårørende og den ældre selv skal også være opmærksomme på, hvad man kan gøre for at få en bedre alderdom, siger Niels Sandø.
Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har der 'været en tendens til, at kommunerne har lavet deres egne modeller og haft for lidt fokus på, hvad der virker'.
- Vi er nødt til at gøre op med, at de 98 kommuner tilrettelægger deres tilbud, som de selv ønsker, for ellers tror jeg ikke, at vi får rykket den her udvikling, siger Ellen Trane Nørby.
Regeringen har i sin bebudede sundhedsreform lagt op til, at der fra statsligt hold skal laves en plan og standarder for kommunernes tilbud på sundhedsområdet. I KL mener ældre- og sundhedsudvalgets formand, Aarhus-rådmand Jette Skive (DF), at kommunerne ikke kan løfte opgaverne på forebyggelsesområdet alene. Hun kalder det 'altafgørende, at vi løser opgaven i samarbejde med både borger, praksissektoren og civilsamfundet'.
Ritzau
Andelen af ældre med dårligt fysisk og mentalt helbred er stort set uændret fra 2010 til 2017, fremgår det af rapporten 'Ældres sundhed og trivsel 2019. Det fremgår også at:
- 47 pct. af alle ældre har langvarig sygdom, langvarige eftervirkninger af skade, handicap eller langvarig lidelse af mindst seks måneders varighed.
- Over 25 pct. af de ældre er stillesiddende i fritiden, og af dem vil over halvdelen gerne være mere fysisk aktive.
- Knap 25 pct. af de ældre mænd har tegn på et problematisk alkoholforbrug.
- Næsten 20 pct. af ældre mænd og 16 pct. af ældre kvinder er svært overvægtige.
- 20 pct. er aldrig eller sjældent i kontakt med naboer eller beboere i lokalområdet.
- 42 pct. deltager aldrig eller sjældnere end månedligt i foreningsliv eller fritidsaktiviteter.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Læs eller download rapporten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
