HOVEDSTADEN: 21 pct. af overlægerne i Region Hovedstaden har ofte eller hver dag smerter i muskler og led. Det er næsten dobbelt så mange som i resten af landet, hvor 11 pct. af overlægerne er plaget af smerter, skriver Politiken om en ny landsdækkende undersøgelse foretaget af Overlægeforeningen.
5.947 medlemmer er spurgt, og 2.736 har svaret, og Overlægeforeningens formand Lisbeth Lintz finder det 'påfaldende at det tidsmæssigt og geografisk er sammenfaldende med indførelsen af Sundhedsplatformen'. Overlægeforeningen finder det derfor 'overvejende sandsynligt at lægernes gener skyldes overgangen til vores nye it-system', siger hun til Politiken.
Det afviser hr-direktør Martin Magelund Rasmussen fra Region Hovedstaden ikke. 'Vi har indført en hel masse nye måder at arbejde på med det, og specielt her i opstartsfasen er man nok mere på computeren, end man måske vil være om et par år, når man har vænnet sig til de nye arbejdsrutiner, siger han til Politiken.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.