
I alt 1.107 personer der er coronavaccineret med enten Pfizer- eller Moderna-vaccinen, har fået stik nummer to for tidligt, oplyser Region Hovedstaden. De 1.107 er fordelt over hele landet og er identificeret af Statens Serum Institut frem til 5. maj. Færre end hver tredje, 436, er bosiddende i Region Hovedstaden.
- Hovedparten af borgerne er vaccineret med Pfizer, men der er også eksempler på borgere vaccineret med Moderna, hvor der ses for kort interval mellem 1. og 2. vaccination, oplyser regionen.
For Pfizer-vaccinen anbefales det, at der går tre uger mellem første og anden vaccinedosis, mens anbefalingen for Moderna-vaccinen er minimum fire uger. Et interval på ned til 25 dage kan dog også godtages for Moderna-vaccinen.
Fejl udbedres
Region Hovedstaden forklarer blandt andet sin andel af fejlene med, at der tidligere har været en fejl i det bookingsystem, man bruger til at booke tid til vaccination. I en periode har det således været muligt at booke med kortere interval end anbefalet til den enkelte vaccinetype.
Fejlen blev korrigeret fra 23. marts, hvorfor det problem ikke længere kan opstå, oplyser regionen.
Der er også tilfælde med borgere, der er vaccineret med for kort interval på grund af manuel håndtering af vaccination og genvaccination.
- Region Hovedstaden er i gang med at udbedre fejlen samt at kontakte de berørte borgere. Hvis der er tale om to vaccinationer med for kort interval, tilbydes borgerne en tredje vaccination, oplyser regionen.
Ifølge de seneste tal fra SSI har 1.523.596 millioner borgere færdigvaccineret og yderligere 1254.222 har fået første stik.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.