Helbredelse handler om mere end kort ventetid, effektiv behandling og hurtigst muligt hjem fra hospitalet. Når vi bliver syge, har vi behov for at blive mødt af læger og plejepersonale med tid til omsorg.
I en ny rapport konkluderer Det Etiske Råd, at sundhedsvæsenet med sit fokus på effektivitet risikerer at skubbe indlevelse og nærvær over for patienterne til side.
Formanden for rådets arbejdsgruppe, Morten Bangsgaard, siger til Ritzau, at den del af behandlingen står i skyggen af de seneste to årtiers udvikling.
- Ingen ønsker sig tilbage til tiden med lange ventetider og knap så gode behandlingsresultater. Men det er vigtigt, at omsorgen nu også tænkes ind.
- Sundhedsvæsenet bør se på de menneskelige omkostninger ved et system, der fokuserer på produktionsoptimering fremfor omsorg og nærvær, siger Morten Bangsgaard.
Venter på sundhedsreform
Rapporten offentliggøres, mens regioner og kommuner venter på regeringens udspil til en sundhedsreform. Udspillet er lovet i løbet af foråret og skal blandt andet give bud på, hvordan sygehuse, praktiserende læger og kommuner sikrer mere sammenhæng i behandlingerne.
I den forbindelse skal der lyttes til Det Etiske Råd, siger Jane Heitmann, der er omsorgsordfører for Venstre og formand for Folketingets sundhedsudvalg.
- Omsorg er afgørende for, at patienten kommer sig hurtigt og godt. Desværre er det min oplevelse, at sygehusledelserne har en tendens til at glemme det, fordi de har et meget skarpt fokus på selve sygdommen.
- Vi skal blive meget bedre til at betragte omsorg som en del af behandlingen, siger Jane Heitmann.
Kan føre til personaleflugt
Manglende omsorg rammer ikke alene patienterne, men også personalet, der kan få følelsen af ikke at slå til. I sidste ende kan det føre til personaleflugt, påpeger rådet.
Det er op til den enkelte sygehusledelse at sikre omsorg af hensyn til begge parter, siger Morten Bangsgaard.
- Ingen forestiller sig, at der tilføres flere ressourcer, så personalet får mere tid. Det bliver inden for de givne rammer, at der skal skal skabes plads til omsorg.
Konklusionerne i rapporten bygger på to års arbejde, hvor medlemmerne af rådet har besøgt sygehusafdelinger og institutioner.
Gode eksempler er at finde
Undervejs har de mødt mange eksempler på omsorg. Eksempelvis på kræftafdelingen på Vejle Sygehus, hvor hver patient tildeles én ansvarlig læge, der står for konsultationerne. Inden ordningen kunne patienterne møde 10-15 forskellige læger.
Ifølge overlæge Christa Haugaard Nyhus, Vejle Sygehus, er der fordele for både patient og læge ved ordningen.
- Selv om du læser journalen grundigt, så er det svært at opnå samme tillid, hvis man ikke har set patienten tidligere. Den rådgivning, vi giver, bliver bedre, når vi kender hinanden.
- Det gør patienten tryg, og det giver lægen større tilfredshed i arbejdet. Vi går gladere hjem, siger Christa Haugaard Nyhus.
Ordningen med en patientansvarlig læge er indskrevet i kræftpakke fire fra 2016 og burde derfor gælde alle kræftpatienter. Men ifølge Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, er det endnu ikke en selvfølge alle steder.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
