dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Offentlig sundhedsportal henviser til farlig læge

Sundhed.dk henviser til læge, der har fået frataget autorisation. Vicedirektør afviser, at det er en fejl
8. APR 2015 7.54

Det offentlige sundhedsvæsen på nettet, sundhed.dk, henviser på sin hjemmeside under fanebladet ‘Find behandler' til en læge, der ikke længere må kalde sig læge, skriver Politiken onsdag. I juli sidste år fratog Sundhedsstyrelsen den daværende gigtlæge hans autorisation, fordi han ifølge myndigheden ‘er til overhængende fare for patienterne'.

Det undrer Danske Patienter, der repræsenterer 870.000 patienter:

- Hvis sundhed.dk insisterer på, at hans navn og titel skal stå der på hjemmesiden, skal man også oplyse, at han ikke har ret til at praktisere længere. Alt andet er vildledende for patienterne, siger formand for Danske Patienter Lars Engberg til Politiken.

Danske Patienter mener, at det vil være helt naturligt, at det fremgår på sundhed.dk, så snart en læge har fået frataget sin autorisation. Også Lægeforeningen undrer sig og kalder det 'misvisende'.

Ydere skal stå på listen
Det er imidlertid ikke en fejl, at den tidligere læge fortsat optræder, når gigtplagede borgere i hovedstadsområdet søger speciallægehjælp på sundhed.dk, oplyser regionen.

Ifølge Else Hjortsø, vicedirektør i Center for Sundhed i Hovedstaden, er navnene på hjemmesiden ydere for regionen:

- Læger er selvstændigt erhvervsdrivende, og derfor kan de i princippet - hvis de ikke selv må behandle patienter, eksempelvis fordi de har fået frataget deres autorisation - have ansat en lægevikar, der kører klinikken videre. Derfor står de fortsat på sundhed.dk, da der henvises til deres klinik, siger Else Hjortsø til Politiken.

Direktør for sundhed.dk Morten Elbæk Petersen oplyser, at det er parterne bag portalen - regioner, kommuner og Sundhedsministeriet - der bestemmer indholdet, som vises.

Politiken har forgæves forsøgt at få kontakt med den tidligere læge.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/offentlig-sundhedsportal-henviser-til-farlig-laege

GDPR