dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Nyt laboratorie i Aarhus skal få svartider ned

KORT NYT
1. SEP 2020 12.44

MIDTJYLLAND: Et nyt laboratorie til analyse af coronatest bliver etableret i Aarhus for at øge kapaciteten og sikre hurtigere svar på test. Det oplyser Testcenter Danmark, som også har ansvaret for laboratoriet.

Laboratoriet skal være nabo til den afdeling af Aarhus Universitetshospital, hvor coronaprøverne bliver taget. Det betyder, at borgerne hurtigere kan få svar på deres coronatest, fordi prøverne ikke skal transporteres så langt.

Det nye laboratorie skal hovedsageligt analysere test, der er taget i Vestdanmark. Laboratoriet får knap 40 medarbejdere og en testkapacitet på 30.000 test om dagen. Testcenter Danmark, som er en del af Statens Serum Institut (SSI), samarbejder med Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital om det nye projekt.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/nyt-laboratorie-i-aarhus-skal-faa-svartider-ned

GDPR