SJÆLLAND: Novo Nordisk Fonden støtter med ti mio. kr. et nyt forskningsprojekt på Sjællands Universitetshospital, der kan give dialysepatienterne mulighed for en mere sikker behandling. Det skriver TV2 Lorry.
- Det er livsnødvendigt at starte dialysebehandling for patienter med svær nedsat nyrefunktion, men de patienter har desværre også en markant øget risiko for at få alvorlige infektioner, dels fordi de har et svækket immunforsvar, og dels fordi der kan samle sig mange bakterier i dialysekateteret, siger Niels Eske Bruun, professor og specialeansvarlig overlæge på Sjællands Universitetshospital og som er ansvarlig for projektet.
Projektet skal være med til at undersøge, hvordan man netop undgår denne risiko ved dialysebehandlingen. Det vil man gøre ved at undersøge, om forebyggende behandling med antibiotika kan være med til at nedbringe antallet af infektioner. Projektet starter i løbet af 2020 og løber over godt fire år. 800 patienter kommer til at indgå i det nye projekt.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.