dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Region Nordjylland har fået lov til at åbne en paramedicineruddannelse i Aalborg. I Region Syddanmark åbner SDU en ny psykologiuddannelse i Esbjerg.
Professionshøjskolen UCN

Nye sundhedsuddannelser til Nordjylland og Syddanmark

Region Nordjylland har fået grønt lys til en ny paramedicineruddannelse i Aalborg, imens Syddansk Universitet åbner en ny psykologiuddannelse i Esbjerg.
20. APR 2024 11.06

Esbjerg og Aalborg skal huse to nye sundhedsuddannelser. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I Esbjerg åbner Syddansk Universitet (SDU) fra sommeren 2025 en psykologiuddannelse og i Aalborg forventer Professionshøjskolen UCN at åbne for en paramedicineruddannelse i 2026.

De to nye uddannelser er blandt i alt 11 nye uddannelsesudbud, som torsdag er blevet godkendt af uddannelses- og forskningsministeren. 

I en pressemeddelelse skriver SDU, at den nye psykologiuddannelse bl.a. er lykkedes pga. et godt samarbejde med Esbjerg Kommune. Det er da også en glad borgmester, som reagerer på nyheden:

- Det har stor betydning for Esbjerg, at vi nu får psykologistudiet til byen. Det vil give et meget tiltrængt boost af nye psykologer i landsdelen og er samtidig med til at styrke Esbjerg som en by, der både er fantastisk at studere, arbejde og leve i. Etableringen af den nye uddannelse er et skoleeksempel på, hvad vi kan opnå, når vi samler kræfterne og trækker i samme retning, siger Jesper Frost Rasmussen (V).

På samme niveau som andre

I Region Nordjylland er man glad for, at paramedicineruddannelsen nu kommer op på samme niveau som bl.a. sygeplejerske- og fysioterapeutuddannelsen. 

I dag er paramedicineruddannelsen nemlig en 20 uger lang videreuddannelse for ambulancebehandlere, men det skal den nye professionsbachelor i Aalborg ændre på de kommende år.

- Tiden er kommet til, at vi skal løfte det uddannelsesmæssige niveau i vores ambulancetjeneste og på det præhospitale område, så vi bliver sidestillet med mange af de andre faggrupper, vi arbejder tæt sammen med, siger Kenneth Lübcke, konstitueret direktør for Den Præhospitale Virksomhed, Region Nordjylland.

Udover sundhedsområdet kommer der også nye uddannelser til Auning, Aarhus, København, Frederikshavn, Odense og Hillerød. 

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/nye-sundhedsuddannelser-til-nordjylland-og-syddanmark

GDPR