SJÆLLAND: Foreløbig fire pårørende har henvendt sig til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, efter at det under et åbent retsmøde forleden blev oplyst, at der efterforskes yderligere ti sager mod en sygeplejerske, som siden marts har været varetægtsfængslet på en sigtelse for fire drab og et drabsforsøg på patienter på Nykøbing Falster Sygehus, skriver DR.
Henvendelserne kommer fra pårørende til personer, der er afgået ved døden på Nykøbing Falster Sygehus. Dem kontakter vi selvfølgelig og hører, hvad deres bekymring går på, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen. Han understreger, at hvis politiet får mistanke om flere mulige drab, vil pårørende blive kontaktet direkte, så de ikke kommer til at læse om det i pressen.
Den sigtede 30-årige kvinde har endnu kun forklaret sig til retsmøder med lukkede døre. Hun nægter sig skyldig.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.