Nye anbefalinger: Sådan vil kommunerne forme Folkesundhedsloven

Når politikerne på Christiansborg i 2026 skal færdigforhandle Danmarks første folkesundhedslov, står kommunerne klar med en fælles appel: Giv os en stærk, ambitiøs ramme, men lad os selv finde vejen lokalt.

Sådan lyder en central pointe i de anbefalinger, som Roskilde, Aarhus og København sammen med Tænketanken Mandag Morgen og en bred kreds af aktører fra de danske kommuner, forskning, civilsamfund og sundhedsvæsenet i dag offentliggør.

Folkesundhedsloven er et historisk vindue med potientiale til at forpligte bredt og "bryde med den nuværende silotænkning, hvor sundhedsfremme og forebyggelse ofte isoleres hos en snæver kreds og ikke bredes ud," lyder det i anbefalingerne. 

De konkrete forslag kan koges ned til seks hovedspor:

1. En rammelov med tydeligt formål: Staten skal sætte de nationale mål, men kommunerne skal have frihed til at tilpasse indsatsen lokalt.
   
   
2. Forpligtelse på tværs: Loven skal binde stat, regioner, kommuner, civilsamfund og private aktører sammen. Folkesundhed er ikke kun et kommunalt ansvar.
   
   
3. Langsigtet finansiering: Der skal følge økonomi med, ellers drukner ambitionerne i dag-til-dag-drift og silotænkning.
   
   
4. Mindre ulighed i sundhed: Staten skal turde træffe beslutninger, der sikrer, at borgere med de største behov nås først.
   
   
5. Data og viden som fundament: Kommuner skal have adgang til relevante sundhedsdata, så indsatser kan målrettes og justeres løbende.
   
   
6. Et nationalt ekspertudvalg: Et bredt sammensat organ skal opstille langsigtede mål og rådgive regeringen, så indsatsen ikke styres af skiftende politiske vinde.
   
   

Kommunernes rolle i centrum

For kommunerne er budskabet klart: De skal være omdrejningspunktet for den praktiske folkesundhedsindsats, men ikke stå alene.

Loven skal med andre ord forpligte staten og regionerne til at tage deres del af ansvaret, mens kommunerne forventes at omsætte intentionerne til forebyggelsesplaner og konkrete indsatser tæt på borgerne.

Loven skal derfor muliggøre, at kommuner kan handle hurtigt og målrettet, der hvor sundhedsudfordringerne opstår, men "skal vi lykkes, kræver det et fælles engagement fra stat, regioner, kommuner, virksomheder, civilsamfund, uddannelse, forskning og borgerne," lyder det i den samlede rapport.

Endnu en gennemgående pointe i anbefalingerne er, at folkesundhed ikke kan reduceres til et snævert sundhedsvæsenanliggende. Byplanlægning, boligpolitik, uddannelse, transport og socialpolitik er lige så afgørende arenaer for borgernes sundhed.

Økonomien skal følge med

Særligt de økonomiske rammer blev fremhævet som en potentiel barriere.

Flere peger på, at kommunernes nuværende budgetsystemer spænder ben for tværgående indsatser, fordi ressourcer typisk bindes til enkelte forvaltninger.

Flere deltagere foreslog derfor, at kommuner, regioner og almen praksis får bedre muligheder for at investere i forebyggelse på tværs, fx gennem fleksible puljer eller midlertidige investeringsrum, hvor gevinsterne først høstes senere og i andre forvaltninger.

En ambitiøs folkesundhedslov forudsætter, at vi begynder at bruge vores økonomiske styring klogere. For det betaler sig, lød anbefalingen. Både for borgerne og for samfundsøkonomien.