Direktør Vagn Nielsen samt nu tidligere tilsynschef Anne Mette Dons bliver ikke en del af ændringerne på tilsynsområdet, som der mandag er blevet sendt en handlingsplan for til sundhedsminister Nick Hækkerup (S).
- Jeg har besluttet, der skal oprettes en direktørstilling med fokus på tilsyn, og i den forbindelse er Vagn Nielsens stilling som direktør blevet nedlagt. Og jeg kan bekræfte, at Anne Mette Dons ikke arbejder i Sundhedsstyrelsen mere. Mere kan jeg ikke sige om de sager, siger Else Smith til Ritzau.
Anne Mette Dons var tidligere tilsynschef i Sundhedsstyrelsen og har været udsat for kritik efter en række sager om utilstrækkelige tilsyn. Hun siger selv til Ritzau, at hun har indgået en fratrædelsesaftale med Sundhedsstyrelsen.
- Jeg vil sige, der har ikke været nogen anledning til at fyre mig. Det fremgår også meget tydeligt af Epso-rapportens resultater, hvis man læser den. Jeg har indgået en fratrædelsesaftale med Sundhedsstyrelsen, siger Anne Mette Dons.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.