Nordens største private aktør inden for sundhed og omsorg får ny frontfigur, når Liselott Kilaas den 1. juli tiltræder som koncernchef hos Aleris. Hun kommer fra en stilling som vicekoncernchef – med den overordnede ledelse af aktiviteterne i Danmark som et af ansvarsområderne - og afløser Stanley Brodén, oplyser koncernen.
Således fungerer Liselott Kilaas også som direktør for Aleris A/S, der er moderselskab for hhv. Aleris-Hamlet, landets største privathospital, og Aleris Omsorg, der varetager hjemmepleje, ældrecentre og botilbud for handicappede.
54-årige Kilaas, der kom til Aleris i 2006, har en baggrund som partner hos PA Consulting Group og har haft flere toplederstillinger i den belgiske kommunikationskoncern Zenitel. Desuden har hun langvarig bestyrelseserfaring fra nogle af Nordens toneangivende virksomheder – bl.a. var hun igennem ti år bestyrelsesmedlem hos Telenor. I dag har hun sæde i bestyrelsen for den norske nationalbank samt en række virksomheder inden for Aleris, herunder flere af koncernens danske selskaber.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.