HOVEDSTADEN: Efter planen skulle en spritny fødeafdeling i København lette presset på øvrige fødeafdelinger i Region Hovedstaden, men nu overvejer regionen at spare afdelingen væk. Det vil være et politisk løftebrud, mener Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt (S). Det skriver Berlingske.
-Mit budskab er enkelt og vredt. Det vil i givet fald være en kraftig serviceforringelse for borgerne på Frederiksberg, siger han til mediet.
Fødeafdelingen skulle efter planen indgå i det såkaldte ''Nyt Hospital Bispebjerg''. Men byggeriet af hospitalet er flere gange blevet forsinket og blevet 1,5 milliarder kroner dyrere end forventet. Derfor skal Region Hovedstaden spare penge, og det betyder, at de nu overvejer at spare den nye fødeafdeling væk.
I Region Hovedstaden er der omkring 22.000 fødsler om året, og i 2030 vil det tal lyde på 26.000. Regionens spareplaner vækker derfor bekymring hos jordemoderforeningen. Det skriver TV2 Kosmopol.
- Hvis man vælger at spare fødeafdelingen væk, så vil det jo gå ud over jordmødrenes arbejdsmiljø som det ene. Og når der ikke er den betjening til fødslerne, som der skal være, så vil det jo også gå ud over de fødende kvinder, siger kredsforkvinde i Jordemoderforeningen Hovedstaden, Sus Hartung til mediet.
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) erkender den kritik, som Frederiksbergs borgmester kommer med.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.