Habile borgere over 60 år kan nu vælge, at de ikke ønsker at blive forsøgt genoplivet ved hjertestop af ambulancereddere, læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Fravalget skal registreres på sundhed.dk eller ved at indsende en papirblanket til Sundhedsdatastyrelsen, og man vil til hver en tid kunne trække sit fravalg tilbage. Der går syv kalenderdage, fra man har registreret sit fravalg, til det vil fremgå i sundhedsvæsnets it-systemer.
Tidligere har alle borgere fra 18 år og op efter kunnet fravælge genoplivning, hvis de har været i en sygdomssituation, og en læge har erklæret dem habile til at kunne tage valget.
Retten til fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop har været efterlyst af flere aktører, herunder Ældre Sagen, Lægeforeningen og Etisk Råd.
- Chancen for at overleve et pludseligt hjertestop er heldigvis i dag væsentlig højere end tidligere, og hvis man får hurtig hjælp, vil man i mange tilfælde have gode muligheder for at komme sig efterfølgende og vende tilbage til livet. Men der er også mennesker, som får alvorlige følgevirkninger og ikke kan genoptage det liv, som de havde før et hjertestop, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Hun påpeger ligeledes, at mange ældre borgere er bange for, at de vil få store mén og ikke længere være den samme person efter genoplivning efter hjertestop.
Hvis man som borger er vidne til et hjertestop, skal man fortsat forsøge genoplivning og tilkalde hjælp. For at sikre, at sundhedspersonalet kender til den nye rettighed, har Styrelsen for Patientsikkerhed gennemført en kommunikationsindsats rettet mod sundhedspersonalet.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.