SJÆLLAND: Det vakte skuffelse og vrede blandt flere af regionens borgmestre, da det for godt et år siden stod klart, at der skulle etableres nationale erhvervsklynger i alle regioner i Danmark på nær Region Sjælland.
En alliance af kommuner, Region Sjælland, RUC og Erhvervshus Sjælland har siden presset på for at få klynger til regionen, og det har nu resulteret i fire sjællandske erhvervsklynger, oplyser Erhvervshus Sjælland.
De fire nye erhvervsklynger vil udvikle erhvervslivet inden for byggeri, cleantech, life science og fødevarer. Effekten bliver en række nye muligheder for regionens virksomheder særligt omkring innovation, nye teknologier, netværk med ligestillede og samarbejde med vidensinstitutioner i hele Danmark.
Klyngerne er medfinansieret af regionens kommuner mens regionen bidrager til finansieringen af life science-klyngen. Herudover har Uddannelsesministeriet lavet et udbud for klyngerne, som er fokuseret på aktiviteter i Region Sjælland.
Samarbejde skabte grundlag for erhvervsklynger
I efteråret 2020 blev 14 nye erhvervsklynger udpeget af daværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) efter indstilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Klyngerne skal øge samarbejdet mellem forskere og virksomheder og skabe mere innovation.
- Det er velkendt, at tættere erhvervsnetværk, samarbejde med vidensinstitutioner og innovationsprojekter er med til at styrke konkurrencekraften i dansk erhvervsliv. De nye klyngeplaceringer øger tilgængeligheden for virksomhederne og skærper klyngeorganisationernes blik for de sjællandske virksomheder til gavn for vækst og udvikling i Region Sjælland, siger direktør i Erhvervshus Sjælland Mads Váczy Kragh.
Da det stod klart, at ingen klynger blev etableret i Sjællandsregionen, fandt kommunerne, regionen og erhvervshuset sammen for at finde en løsning. I dialog med RUC, Sjællands Udviklingsalliance og Uddannelses- og Forskningsministeriet fandt man sammen for at sikre etablering af klynger i Sjællandsregionen.
- At fire erhvervsklynger bliver etableret i regionen, er en sejr for det konstruktive samarbejde. Det viser, at når så mange relevante parter går sammen om et fælles mål, så kommer der bevægelse i tingene, siger borgmester i Solrød Niels Hörup (V), som også er formand for KKR Sjælland.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.