
HOVEDSTADEN: Økonomien strammer til for byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland, så meget at Sundhedsministeriet nu har sat det under skærpet tilsyn. I stedet for kvartalsvis afrapportering fra Region Hovedstaden skal der fremover ske månedlig rapportering om økonomien og holdes statusmøder hver sjette uge mellem ministeriet og regionen.
Nyt Hospital Nordsjælland er et barmarksprojekt, der opføres fra grunden. Efter den indledende fase er man nu nået til, at facader, installationer og komplettering skal i udbud, og det har tidligere været vurderet, at de økonomiske risici i projektet ville blive formindsket i takt med fremdriften gennem faserne.
Det modsatte er imidlertid sket, og opfattelsen er nu at "der kan opstå væsentlige kommende økonomiske udfordringer", en udvikling der kaldes "yderst bekymrende".
Vurderingen er, at "projektet ikke længere har et tilstrækkeligt reserveniveau til at kunne gennemføre byggeriet uden at skulle foretage væsentlige ændringer i omfang og/eller kvalitet", hedder det i en kvartalsrapport, der forelægges Regionsråd Hovedstadens forretningsudvalg i næste uge.
Den ændrede risikovurdering er kommet, efter at projektorganisationen for byggeriet blev ændret i sommer og opdelt i to spor, byggeri og organisation. Byggesporet foretog i den anledning en gennemgang af projektets samlede økonomi, og det er den gennemgang, der har ledt til den ændrede risikovurdering.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.