dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Nordjysk succes med ung hjerneskadeindsats

Aktiv opsporing og tæt samarbejde med kommunerne har fået unge med erhvervet hjerneskade i Nordjylland udredt og i gang med tilbud
15. JUN 2015 15.19

NORDJYLLAND: Efter Præstø-ulykken i februar 2011 kom der et større fokus på unge med erhvervet hjerneskade, og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tildelte midler til at styrke indsatsen rundt om i landet. I Region Nordjylland betød det, at man i 2014 kunne lave et tværfagligt koordineret tilbud til disse patienter i form af et ambulatorium på Aalborg Universitetshospital - foreløbigt som et tre-årigt forsøg. Her arbejder man med opsporing og udredning af de unge og deres skader.

- Vi er ret aktive med at finde de unge - via udskrivningslister, som vi får fra hospitalerne - og give dem et tilbud om at komme herind, så vi kan finde ud af, om de har fået en hjerneskade, og i så fald hvilken betydning følgerne kan have for deres liv. Følger efter en hjerneskade kan have betydning for den unges evne til at gennemføre en uddannelse og få stabil tilknytning til arbejdsmarkedet - og for livskvaliteten, så det er meget vigtigt at finde ud af, hvordan patienten er påvirket, og hjælpe ham eller hende videre til det rette tilbud, siger projektleder, neuropsykolog Trine Okkerstrøm Ryttersgaard.

Trine Okkerstrøm Ryttersgaard står i spidsen for ambulatoriet, der har etableret et tæt samarbejde med de nordjyske kommuner om at hjælpe de unge, når de er blevet udredt. Det spænder fra tilbud om ergo- og fysioterapi til forløb på Hjerneskadecenter Nordjylland og døgntilbud.

- Vi har oplevet en meget stor velvilje fra de nordjyske kommuner til at deltage aktivt i ambulatoriets arbejde. Alle nordjyske kommuner har udpeget en kontaktperson, så vi nemt kan finde de relevante personer i patientens hjemkommune. Vi har oplevet, at det har en stor betydning, at de kommunale samarbejdspartnere er med til det afsluttende tilbagemeldingsmøde, både for patienten, men også for at stafetten er givet videre til en person, siger Trine Okkerstrøm Ryttersgaard.



Forløb for unge med erhvervet hjerneskade: Det første år er i alt 57 patienter kommet igennem et forløb. Heraf har 29 fået en genoptræningsplan, og 14 har fået en anden indsats fra ambulatoriet (fx henvisning til anden afdeling eller anden kontakt til kommunen end en genoptræningsplan).

Der er således kun 12 patienter, som ikke har haft behov for en indsats fra ambulatoriet, men flere af de nyskadede patienter har givet udtryk for at det har været dejligt at få bekræftet, at de ikke havde følger.

rp


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/nordjysk-succes-med-ung-hjerneskadeindsats

GDPR