
MIDTJYLLAND: Det bliver entreprenørvirksomheden NCC, der kommer til at stå for at opføre den nye del af Hospitalsenheden Horsens, har Region Midtjylland valgt.
Der er tale om et 10.900 kvadratmeter stort nybyggeri med nye ambulatorier, nye operationsstuer, ny intensivafdeling og to nye sengeetager udelukkende med en-sengs stuer.
NCC har erfaring med sygehusbyggeri fra tidligere opgaver med Odense Universitetshospital, Sygehus Sønderjylland i Aabenraa og Esbjerg Psykiatrisk afdeling. Endvidere er NCC aktuelt i gang med at opføre en ny enhed på Rigshospitalet og på Herlev Hospital samt Viborg Sygehus.
Den nye del af Hospitalsenheden Horsens skal sammenbygges med andre dele af det eksisterende hospital, mens det er i drift. For eksempel kan der ikke leveres betonelementer, hvis det indebærer, at vejen spærres for ambulancerne, ligesom det heller ikke er muligt at slukke for brandalarmerne, når der skal ske indgreb i de eksisterende installationer.
Byggeriet ventes at gå i gang i november og vil stå færdig i foråret 2018.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.