
NORDJYLLAND: I forbindelse med et Ph.d.-projekt har 51 patienter ved enhed for depression ved Aalborg Universitetshospital gennem fire uger lyttet til musik mindst en halv time inden sengetid - med en forlænget nattesøvn på i gennemsnit 18 minutter som resultat, oplyser Region Nordjylland.
Musikterapeut i Psykiatrien i Region Nordjylland Helle Nystrup Lund har været med til at udvikle den særlige app Musikstjernen, der indgik i hendes Ph.d.-projekt, og som viser sig at give den forlængede søvn.
- Det lyder umiddelbart ikke af meget, men dårlig søvnkvalitet er et ofte forekommende symptom hos personer med depression, som forværrer tilstanden og forlænger sygdomsforløbet. Derfor kan 15-20 minutters ekstra søvn hver nat betyde meget for den enkelte. Ud over den forlængede nattesøvn fremhæver flere deltagere, at musikken også har haft en positiv indflydelse på kvaliteten af deres søvn og på deres generelle livskvalitet, siger Helle Nystrup Lund.
Appen inddeler ikke musikken efter genre, men har som noget nyt inddelt den efter grad af stimuli. Med appen vælger man blot en farve og med et enkelt klik spiller musikken. De blå spillelister er de mest rolige og forudsigelige, de grønne spillelister er lidt mere dynamiske og de røde spillelister er der mere liv i. Der er tale om mange typer af musik fra nwe age til folk, klassisk, rock og filmmusik, og ved at bruge app’en kan man være sikker på, at musikken har beroligende kvaliteter, fordi den er gennemprøvet og udvalgt af musikterapeuter, forsikrer Helle Nystrup Lund.
Med og uden musik
I alt 112 patienter mellem 18 og 65 år med depressionsrelaterede søvnproblemer deltog i studiet, og 102 gennemførte forløbet på de fire uger. Gruppen på 51 der lyttede til mindst 30 minutters musik via musikappen fik forlænget nattesøvnen med de i gennemsnit 18 minutter i forhold til kontrolgruppen, der i samme perioder fik standardbehandling.
Fremover kan depressionsramte i Aalborg låne en iPad og et par højtalere med hjem som supplement til deres behandling, og Helle Nystrup Lund er blevet tilknyttet en for depression.
- Musiklytningen foregår i hjemmet, og derfor kan denne behandlingsform tiltale en gruppe af patienter, som efterspørger alternativer til konventionelle behandlingsmetoder, og hvor fremmøde ikke er en forudsætning for et godt udbytte, siger musikterapeuten.
Resultaterne af hendes forskning er blevet publiceret i tidsskriftet Nordic Journal of Psychiatry.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.