Borgere skal fra mandag ikke længere bruge mundbind overalt i sundhedsvæsnet. Kun når der er øget risiko for smitte, skal man iføre sig værnemidlet, lyder det i nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.
Det gælder eksempelvis, hvis man har symptomer på coronavirus og bryder sin selvisolation for at komme til læge eller på sygehus.
Det gælder også ved ophold i venteværelser, for eksempel ved en akutmodtagelse, hos den praktiserende læge eller vagtlægen.
- Langt størstedelen af personer i øget risiko er blevet færdigvaccineret, og det gælder også en stor del af den øvrige befolkning og de ansatte i sundhedsvæsenet.
- Samtidig har vi god epidemikontrol. Derfor har vi vurderet, at der ikke længere er grund til, at alle bærer mundbind overalt i sundhedsvæsnet, men at man kun gør det i situationer, hvor der er en særlig risiko, siger vicedirektør Helene Probst fra Sundhedsstyrelsen i en skriftlig kommentar.
Mundbindet af i butikker
Anbefalingen om brug af mundbind gælder fortsat også borgere, der opsøger et teststed for at blive podet i halsen eller næsen for coronavirus.
Mandag er kravet om brug af mundbind i det offentlige rum blevet lempet gevaldigt. Nu behøver man ikke længere bruge værnemidlet, når man skal købe ind eller til frisøren.
I den offentlige transport er mundbind kun nødvendigt, når man rejser i myldretiden og er nødsaget til at stå op. Når man skal ud at flyve, skal man fortsat også bruge mundbind.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.