SYDDANMARK: Sagen om mulig svindel på Sygehus Lillebælt i Vejle vokser. Nu bliver to virksomheder, Careman ApS fra Middelfart og Foho ApS fra Rødovre, efterforsket i sagen af Sydøstjyllands Politi. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Begge virksomheder har haft Sygehus Lillebælt som kunde, ligesom at begge virksomheder har haft personlig forbindelse til den sigtede indkøbschef.
Indkøbschefen var således medejer af Careman i en periode på fire måneder, hvorefter hans søn overtog hans ejerandel i virksomheden. Fohos medejer og direktør er også sigtet i sagen, ligesom at der er sammenfald i ejerskabet hos Careman og Foho, da indkøbschefen stiftede Careman i 2017 med Foho-direktørens datter, skriver avisen.
Ifølge TV2 Fyn følger Region Syddanmark sagen tæt.
- Jeg vil nu se, hvad det her ender med, og hvad omfanget er, og hvordan de har gjort det. Så forholder vi os til det, vi skal selvfølgelig lære af det, siger formand for sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Poul-Erik Svendsen (S).
Den mulige svindelsag begyndte, da 'en særligt betroet medarbejder', som senere viste sig at være indkøbschefen, blev anmeldt til politiet for eller medvirken til mandatsvig i oktober. I alt er fire personer nu sigtet i sagen, hvor der er mistanke om svindel for 1-1,5 mio. kr.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.