SJÆLLAND: Næstved Sygehus har midlertidigt lukket sin neonatalafdeling, efter at tre nyfødte har fået konstateret MRSA-bakterie, oplyser Region Sjælland. De tre nyfødte er under behandling, men sygehuset ønsker ikke at løbe nogen risiko og har derfor lukket afdelingen for nye patienter, siger sygehusdirektør Vagn Bach.
Han understreger, at ingen af de nyfødte er kommet noget til, og fødselsafsnittet på sygehuset fungerer stadig og er under løbende overvågning og kontrol. Det var også sygehusets egen interne kontrol, der opdagede tre tilfælde af MRSA.
- Det er kun i meget sjældne tilfælde, at MRSA giver infektion hos nyfødte. Den type MRSA der er fundet, er en meget følsom bakterie. Derfor kan den behandles med antibiotika og fjernes helt fra spædbarnet igen. Men i de fleste tilfælde behøves en behandling ikke, da MRSA-bakterien bliver udryddet af andre bakterier, oplyser ledende overlæge Ulrich Stab Jensen fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Slagelse Sygehus.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.