Aalborg Universitetshospital:
Motions- og indkøbsdata skal bruges ved knæ- og hofteoperationer

Hver femte patient, der opereres på Ortopædkirurgisk afdeling ved Aalborg Universitetshospital, har ikke gavn af operationen. Et forskningsprojekt skal nu afklare, om kan gøres bedre ved at skræddersy behandlingen ud fra patienternes motions- og indkøbsvaner, oplyser Region Nordjylland.

I det nye projekt vil forskerne – med patienternes samtykke – dykke ned i data fra motionsapps på patients mobiltelefon og i indkøbsdata fra detailbutikker. Disse data vil de ved hjælp af avanceret matematik og i kombination med oplysninger fra hospitalernes egne registre bruge til at beregne prognoser om udfaldet af en given behandling hos hver enkelt patient.

- Borgerne er ikke ens, så for at kunne tilbyde alle den samme høje kvalitet i behandlingen må vi betragte dem individuelt, siger professor ved Ortopædkirurgisk afdeling Ole Rahbek.

Fokus på knæ- og hofteoperationer

I projektet fokuserer forskerne på patienter i målgruppen for en knæ- eller hofteoperation. Blandt de opererede knæpatienter oplever som nævnt op imod hver femte i dag ikke nogen forbedring efter deres operation, og man vil med fordel kunne udbygge datagrundlaget fra de kliniske systemer med data, som patienterne selv genererer i andre sammenhænge, siger ledende overlæge ved Ortopædkirurgisk afdeling Poul Hedevang Christensen:

- Med de data vi har til rådighed i dag, kan vi ikke identificere disse patienter før operationen. Det medfører en stor samfundsøkonomisk belastning, da mange af patienterne ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og andre bruger mange sundhedsydelser i forsøget på at lindre deres smerter.

Den tekniske platform til adgang af formidling af patenternes personlige data laves af virksomheden Unikk.me.

Patienter overvurderer egen sundhed

Ofte bruges i dag spørgeskemaer, som patienterne besvarer forud for operationer og behandlinger, som supplement til de kliniske data. Men der er en tendens til, at folk overvurderer egen sundhed, siger professor Ole Rahbek.

- At man siger, at man er mere fysisk aktiv, end man reelt er, og at man spiser sundere - det er almindelig menneskelig forfængelighed. Hvis man har ondt, vil man rigtig gerne have en operation, og så stiger ens risikovillighed. Det er en svaghed ved spørgeskemaer og interviews, forklarer Ole Rahbek.

Forskerne er nu via workshops gået i gang med at undersøge, om patienter i det hele taget ønsker at videregive hverdagsdata som motions- og indkøbsvaner til lægerne

- Folk siger, at de meget gerne vil deltage - men de skal også lige hjem og tænke og forvisse sig om, at deres data ikke bliver brugt forkert. Derfor er det også vigtigt for os at understrege, at data udtrækkes i generaliseret form, som giver et indblik i mønstre frem for enkelte handlinger. Og så skal de ikke bruges til at dunke nogen i hovedet med. Men vi tror på, at vi kan bruge dem som afsæt for en dialog med patienten om, hvad han eller hun kan gøre, for at ændre sin risikoprofil forud for en eventuel operation, siger Ole Rahbek.

Omkring 2.000 patienter og 50 læger og behandlere ventes at deltage i projektet, der er støttet med en bevilling på 1 mio. kr. fra Danish Life Science Cluster og gennemføres i løbet af resten af året i samarbejde med virksomhederne Lifeguard og Unikk.me. 

cwa