
MORSØ: En ny og slankere organisationsstruktur i Morsø Kommune medførte i marts, at der blev oprettet to nye direktørstillinger for henholdsvis Social, Sundhed og Beskæftigelse og Økonomi og Stab. Nu er stillingerne imildertid blevet besat.
Mens Henrik René Christensen bliver ny direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse har Bodil Kristensen fået stillingen som direktør for Økonomi og Stab.
Henrik René Christensen har tidligere har været job- og borgerservicechef i Morsø og desuden i en periode været fungerende social- og sundhedschef. Bodil Kristensen har tidligere været økonomichef.
- Med ansættelsen af Bodil Kristensen og Henrik René Christensen er to centrale funktioner i kommunens nye organisation beklædt med kompetente personer. De kender kommunen fra deres hidtidige funktioner og organisationen kender dem begge som dygtige ledere, siger kommunaldirektør Rikke Würtz.
Også borgmester Hans Ejner Bertelsen er glad for valget af de to nye direktører:
- Nu er en ny og slankere organisationsstruktur på plads. Den skal gøre det nemmere for kommunens ansatte at samarbejde på tværs om helhedsløsninger, siger han.
Ud over Rikke Würtz, Bodil Kristensen og Henrik René Christensen vil den nye direktion bestå af Arne Kirk som er direktør for Teknik og Miljø, og Peder Hanghøj som er direktør for Børn og Kultur.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.