
KØBENHAVN: Produktivitetskommissionen har offentliggjort en rapport om den offentlige sektor og anbefaler, at regler om processer skal udskiftes med klare krav til resultater. Et konkret forslag i rapporten er, at den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet fremadrettet alene bør fokusere på områder, hvor kommunerne har reel mulighed for at yde en forebyggende indsats. Og det hilser Danske Regioner velkomment.
- Det er ingen hemmelighed, at vi gerne så den kommunale medfinansiering ændret. Vi finder det forkert, at det forebyggende incitament for kommunerne virker lige omvendt i regionerne, hvor man bliver belønnet for en stadig højere aktivitet uden at skele til det samlede patientforløb. Vi har allerede aftalt en evaluering af ordningen med regeringen, så det er bare om at komme i gang, siger Danske Regioners cheføkonom Kristian Heunicke.
Produktivitetskommissionen konstaterer, at en uhensigtsmæssig styring fører til ressourcespild. Det sker i de tilfælde, hvor de økonomiske incitamenter ikke understøtter - eller ligefrem modarbejder - at de offentlige midler anvendes bedst muligt.
- Kommissionen peger på, at det går galt f.eks. i samspillet mellem kommuner og regioner på sundhedsområdet. Her er modstridende økonomiske interesser en hindring for et bedre samarbejde og større helhedstænkning, konstaterer Kristian Heunicke.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.