MIDTJYLLAND: Folketingets Ombudsmand gik i oktober 2013 ind i en sag fra Holstebro, hvor der var bekymringer angående nye, retspsykiatriske patienter - og hvad det ville betyde i forhold til den generelle sikkerhed for personale og patienter. Nu oplyser ombudsmanden, at han er tilfreds med de oplysninger, han har fået fra Region Midtjylland om forholdene og foretager sig derfor ikke mere i sagen.
Ombudsmanden gik ind i sagen på baggrund af oplysninger i to avisartikler om, at afdelingen på Regionshospitalet Holstebro med kort varsel skulle rumme retspsykiatriske patienter. Det var afdelingen ifølge avisomtalen slet ikke gearet til. Ombudsmanden bad bl.a. om Region Midtjyllands vurdering af, om afdelingen i Holstebro blev givet tilstrækkelig mulighed for at forberede sig på modtagelse af retspsykiatriske patienter - og om der var gjort noget for at sikre den fysiske sikkerhed.
Regionen har oplyst, at praksis for indlæggelse af retspsykiatriske patienter i regionen blev ændret i 2009, så bl.a. afdelingen i Holstebro som noget nyt skulle modtage alle patienter, men med mulighed for at overføre truende eller udadreagerende patienter til specialiserede retspsykiatriske afdelinger f.eks. i Regionspsykiatrien Viborg. Der var således ikke tale om etablering af særlige retspsykiatriske sengepladser på afdelingen i Holstebro. Desuden var den patient, der var omtalt i avisartiklerne, ikke en retspsykiatrisk patient.
ka
Se hele udtalelsen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.