Tilbage i vinteren 2021 udkom en kritisk beretning, som konkluderede, at det ikke var lykkedes at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien tilstrækkeligt. Noget, der ellers har været en politisk ambition siden 2014.
Kritikken blev både rettet mod regionerne og ministeriet, og daværende sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lovede at arbejde videre med de konkrete kritikpunkter. Men mere end to år efter ministerens løfte, er ingen af de tiltag, som var stillet i udsigt, blevet til handling.
- Vi har siddet i en venteposition og trippet i mere end to år. Den her venteposition betyder, at vi ikke kan komme videre, og det spiller ind i forhold til den stigning i brugen af tvang, der er sket, siger formand for Social- og Psykiatriudvalget i Danske Regioner Jacob Klærke til nyhedsprogrammet ‘Reporterne’ på 24syv.
Ikke deres ansvar voksent
Fra 2021 til 2022 steg antallet af tvangsanvendelser i psykiatrien, og en del af forklaringen er altså ifølge Jacob Klærke, at skiftende ministre ikke er kommet videre med det arbejde, Magnus Heunicke ellers bedyrede.
Formand for Psykiatrifonden Torsten Bjørn Jacobsen er skuffet over, at politikerne ikke har gjort mere for at indfri målet om at mindske brugen af tvang.
- De er ikke deres ansvar voksent, og jeg bliver ked af, at der ikke sker mere på det her område. Brugen af tvang skal ned og det haster, siger han.
Både Enhedslisten og Nye Borgerlige er også stærkt utilfredse.
- Det er ikke godt nok. Når man som minister siger, at man vil gøre noget, så skal man gøre det. Der er ingen undskyldning, siger Kim Edberg, psykiatriordfører for Nye Borgerlige.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har ikke ønsket at svare på kritikken.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.