dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Foto: Mik Eskestad, Polfoto

Minister: Kommunerne og lægerne kan gøre det bedre

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) opfordrer kommuner og læger til at arbejde endnu bedre sammen
23. MAJ 2014 5.40

AALBORG: - Når jeg ser tilbage på min egen borgmestertid, som sluttede i 2007, har kommunerne bevæget sig meget og udviklet sig meget. Samarbejdet med lægerne var besværligt, meget besværligt, men nu fungerer det bedre. Kommunerne er over en bred kam blevet bedre til at løse sundhedsopgaverne.

Sådan lød ordene blandt andet fra sundhedsminister Nick Hækkerup (S), da han talte på KL's sociale temamøde og blev bedt om at tage temperaturen på det nære sundhedsvæsen.

Nick Hækkerup pegede også på, at kommunerne nu har fået muligheder for at gøre det endnu bedre:

- Med de nye praksisudvalg og de nye praksisplaner, er der skabt muligheder for, at  kommunerne kan træde ind i det rum sammen med lægerne og få samarbejdet til at fungere endnu bedre og bruge de praktiserende læger endnu mere aktivt til at løse opgaverne med den nære sundhed.

Ministeren blev også bedt om at forholde sig til regeringens forslag til en ny psykiatriplan. Tidligere havde formanden for KL's social- og sundhedsudvalg, Thomas Kastrup-Larsen (S) kritiseret planen på et enkelt punkt:

Kommunerne overset
- Jeg synes, man har overset kommunernes socialpsykiatriske indsats, den indsats vi gør for, at når patienten kommer ud fra hospitalet, at de så ikke kommer tilbage igen. 

Nick Hækkerup sagde blandt andet:
- Kommunerne har værktøjerne, det, der vil betyde noget, er den forebyggende indsats, hvor gode er kommunerne til at tage imod en patient, der er behandlet og skal ind i sit eget liv igen, nogle af de opgaver ligger på kommunernes bord.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/minister-kommunerne-og-laegerne-kan-goere-det-bedre

GDPR