
Der vil gå nogle uger endnu, før det bliver meldt ud, hvordan næste fase i genåbningen af Danmark skal foregå. Det er meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S), efter at hun torsdag har været til møde med de andre partiledere i Landstingssalen på Christiansborg.
- Vi kommer først til umiddelbart før den 10. maj at melde ud, hvordan fase 2 vil se ud, siger hun.
Det arbejde, vi politisk går i gang med, er at give danskerne et overblik over, i hvilken takt vi ønsker at åbne Danmark og i hvilken rækkefølge. Faserne vil bero på sundhedsfaglige vurderinger, siger statsministeren.
Lukningen af for eksempel barer, caféer og restauranter løber foreløbig frem til 10. maj.
Statsministeren gentager igen opfordringen til, at danskerne husker at holde to meters afstand for at undgå at sprede coronasmitte. Hun håber, at borgerne kan holde humøret højt under krisen.
- Jeg forstår godt utålmodigheden, og jeg håber ikke, at den bliver til modløshed. Men går vi for hurtigt frem, så risikerer vi at sætte det hele over styr, siger hun.
Mette Frederiksen og regeringen er blevet mødt af kritik fra både blå blok og støttepartiet De Radikale for ikke at have en plan for genåbningen af samfundet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.