VIBORG: I Den Regionale Specialtandplejes hovedklinik i Viborg er medarbejderne ikke tilfredse med udsigten til at skulle flytte til Silkeborg. Medarbejdergruppen i Den Regionale Specialtandpleje har derfor sendt et åbent brev til regionsrådet om de mulige konsekvenser flytningen vil have, skriver Viborg Folkeblad.
Udover Viborg skal flest mulige øvrige specialtandplejer også flytte til Silkeborg. Ud over Regionshspitals Viborg er der klinikker på Regionshospitalet Randers, Holstebro, Skanderborg (Sølund), Odder og på Sødisbakke i Mariagerfjord Kommune. I budgetforliget står der kun to linjer om regionens ønsker om specialtandplejen: "Forligspartierne ønsker at flytte specialtandplejen i Viborg til Regionshospitalet Silkeborg. Samtidig skal mest muligt af den øvrige specialtandpleje samles i Silkeborg."
- Mange af vores sårbare patienter vil aldrig komme til tandlæge, hvis de selv skal sørge for at transportere sig fra yderområder som eksempelvis Hanstholm, Grenaa eller Hedensted og så helt til Silkeborg. Det er patienter, som er vant til at komme til tandlæge regelmæssigt, men de vil blive tabt på gulvet, hvis de er nødt til at tage til Silkeborg, siger Jeanette Mortensen, sekretær i Den Regionale Specialtandpleje.
apo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.