Der er blevet kortere mellem de positive coronaprøver, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) søndag. Det forgangne døgn er der foretaget 55.363 prøver, og heraf fik 2.180 at vide, at de var smittet. Det svarer til, at 3,94 pct. af prøverne var positive, og det er den højeste positivprocent siden slutningen af maj, hvor alle har kunnet få en coronatest.
Antallet af indlagte er steget med 41, så i alt 817 coronapatienter er indskrevet på et af landets hospitaler. 102 af dem er så syge, at de modtager behandling på en intensivafdeling. Der er seks flere end lørdag. 65 på intensivafdelingerne får hjælp af en respirator til at trække vejret. Det tal er steget med tre siden lørdag. I søndagens opgørelse er der registreret yderligere 21 dødsfald, hvilket er det næsthøjeste antal bekræftet på ét døgn. I alt har 1.174 mistet livet med coronavirus.
Fire private udbydere foretager lyntest på statens regning, og det seneste døgn har de foretaget 25.086 test, heraf kom 683 tilbage med et positivt svar. Det svarer til 2,72 pct. af det samlede antal lyntest, de foretog. Tallene for testede og smittede, der er fundet med lyntest af de fire private udbydere, indgår ikke i opgørelsen fra SSI.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.