Titusinder af skrøbelige ældre sendes hvert år på hospitalet på grund af væskemangel, forstoppelse, blærebetændelse og andre lidelser, som burde være håndteret på plejehjemmene eller i hjemmeplejen ude i kommunerne, skriver Berlingske. Det sker, selv om indlæggelser kan få alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser for de ældre, som risikerer at blive påført bl.a. liggesår, medicin-bivirkninger og infektioner under deres ophold på sygehuset.
Alligevel fortsætter antallet af såkaldt forebyggelige sygehusindlæggelser med at stige. Ifølge den nyeste opgørelse er der på landsplan over 67.000 indlæggelser om året af ældre over 65 år, som ifølge definitionen kunne være forebygget, 'hvis problemstillingen havde været afdækket tidligere, og der havde været handlet virkningsfuldt', fremgår det af tal i en undersøgelse fra Momentum.
De forebyggelige indlæggelser er dermed vokset fra knap 60.000 i 2007, selv om der i årevis har været massivt politisk fokus på at reducere problemerne med, at ældre patienter gøres til kastebolde og ryger ud og ind af hospitalerne. Tilsvarende sker der ikke desto mindre også fortsat et meget højt antal korttidsindlæggelser på under ét døgn samt genindlæggelser, hvor ældre indlægges på ny med samme problem mindre end én måned efter, at de blev udskrevet fra sygehuset.
Læs hele artiklen hos Berlingske
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.