Det er i det danske retsvæsen og på landets hospitaler og lægeklinikker, at vi finder de mest troværdige faggrupper i Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Radius Kommunikation. Helt i top er landets sygeplejersker, der henviser dommere og læger til de følgende pladser.
- Det er utrolig vigtigt for os. Og det er glædeligt, at befolkningen mener, at vi er de mest troværdige, siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen. Hun hæfter sig ved, at det på trods af travlhed på landets sygehuse er lykkedes hendes medlemmer at optræde troværdigt over for patienterne.
Mere end 2000 danskere er blevet bedt om at rangere 20 faggruppers troværdighed på en skala fra 1-5, hvor fem er meget høj troværdighed, og hvor et er meget lav troværdighed. Sygeplejerskerne scorede 4,04 som det højeste. Værre ser det ud journalister og bilforhandlere, der ligger i bunden. Hjælpeløst sidst ligger politikere, de får karakteren 2,06 af respondenterne.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.